Skalborg SK Parasport vil være den mest attraktive idrætsforening i Aalborg for udviklingshandicappede, mennesker med særlige behov og frivillige.
Hver tirsdag og torsdag fra 17:00 – 18:30. I vinterhalvåret dog kun tirsdag. Vi træner på banerne ved Agrinord Idrætscenter
Skalborg SK Parasport vil være den mest attraktive idrætsforening i Aalborg for udviklingshandicappede, mennesker med særlige behov og frivillige.
Vi vil være den foretrukne samarbejdspartner for bosteder, skoler og forældre, således at vi sammen kan bidrage til at styrke mennesker med særlige behov og udviklingshandicappedes sundhed, sociale færdigheder og livskvalitet gennem idræt der er tilpasset den enkelte.
Skalborg SK Parasport er et frivilligt fællesskab, der skaber glæde, identitet og udvikling for den enkelte gennem idræt og det sociale fællesskab.
Mange unge mennesker i målgruppen oplever ensomhed. Vi dyrker derfor fællesskabet i Skalborg Sk Parasport gennem en masse sociale arrangementer. Vi deltager i turneringer i udlandet, holder fællesspisninger i klubhuset, tager hvert år på hyttetur og mange flere sociale arrangementer er på vej.
Så har du lyst til et fællesskab med andre med særlige behov? Så kom og vær en del af et trygt miljø, hvor vi tager os godt af hinanden.
Kontingent dækker fri deltagelse i alle vores idrætter. Derudover er kontingent satsen lavet, så der ikke skal betales ekstra for transport, når vi skal rundt til kampe.
Hjælper man med opgaver i klubben, kan man arbejde sig til point, som kan bruges til betaling af både kontingent og ture.
Vi har i både fodbold og håndbold pt. nogle af Parasport Danmarks bedste hold. Vi vægter det højt i Skalborg SK Parasport, at idrætten er så tæt på det, som man ser i almene klubber. Vi deler vores hold i niveau både til træning og kamp, så alle spillere føler, de kan være med.
Rigtig mange af vores spillere deltager på Parasport Danmarks landshold, hvor alle, ligesom i vores klub, kan deltage på forskellige hold, uanset niveau.